Endelig adoption
Vi er i gang med at adoptere. Det er så dejligt, og så frustrerende på én gang. Endelig endelig kan vi sige, at vi skal være forældre, og stadig skal vi vente, vente, vente på at høre nyt. Vi tjekker ventelisten flere gange om ugen - nogle gange endda flere gange om dagen, hvilket i bund og grund er omsonst, for er det vores tur ringer de til os før det kommer på hjemmesiden. Og alligevel er tallene på AC børnehjælps venteliste til Sydafrika den eneste måde vi kan ligge en hånd på maven, mærke et spark eller hikke, få vand i fødderne eller følge en scanning. Det siger intet om vores barn. Intet om hvordan det har det, om det er livligt eller stille, om det trives eller om det overhovedet findes endnu.
Vi forbereder os på at skulle være forældre. Vi har fået børnetøj af venner, vi har en seng og vi har købt nogle bleer og hagesmække. Alligevel har jeg faktisk svært ved det. For hvor er barnet? Og kan det virkelig passe at det, vi har længtes sådan efter, nu faktisk sker? Samtidig med at den mærkelige følelse af ikke at ane hvornår vi bliver forældre også spiller ind: Er det det rigtige tidspunkt at stille noget op eller gøre ret meget klar? Hvad nu hvis det ikke er vores tur før om et halvt år, kan jeg så holde ud at gå og se på en lille seng eller et puslebord i al den tid?
Og så er der glæden. Glæden ved endelig at kunne være en af de kommende mødre. Endelig at kunne tale med om tanker, bekymringer, forhåbninger og drømme om at blive mor. Om hvordan det bli'r at holde et barn der er ens eget, og ansvaret der følger med.
A-ordet er for mig et ord jeg bærer med mig, som en glæde og som en længsel, der ind imellem gør ondt i al sin modsatrettethed....
Hej Anne, det er dejligt at opdage din smukke blog. Og meget gribende at læse om dit A for adoption.
SvarSletRigtig god weekend!
Hej Madame! Tak for det. Sjovt hvordan noget så enkelt som et A kan være så mange ting! Også god weekend til dig!
SvarSletHei, På NRK TV her i Norge gikk en serie om danske foreldre som adopterte. Vi fikk følge dem i hele prosessen. Det var lærerikt og intressant, og jeg skjønte enda en gang hvor heldige vi er som har barn. Det er sannelig ikke en selvfølge for alle. En flott A - godt skrevet, skjønner godt din lengsel og glede. Klem fra meg**
SvarSletEn meget smuk og tankevækkende skildrin, hvor må det være svært at vente og vente og...... :-)
SvarSletVentetiden er lang når man går i 9mnd,men når man ikke vet når barnet kommer så blir svangerskapet langt... Jeg har ikke adoptert,men kjenner folk som har stått over 4år i adopsjonskø! Det må være både godt å vente på det lille vidunderet som kommer, og foreferdelig å inne vite hvor lang tid det tar! Masse lykke til, og når man adopterer er det ingen tvil om at barnet kommer til foreldre som virkelig har mye å by dem:)
SvarSletÅrh Anne
SvarSletDet var et dejligt indlæg. Jeg tror vi er flere der venter med dig! :D Ikke forstået på den måde at VI venter os. Men jeg glæder mig til at se jeres dejlige lille barn!! Og det tror jeg der er flere der gør. Jeg synes det er en sjov leg!! :D
Kram Sara
Jeg tenker på dere i ventetiden. Jeg vet ikke noe om hvordan den ventetiden føles, men jeg vet mye om ventetid generelt, fordi vi er midt oppe i prøverørsforsøk. Har holdt på med det i godt over to år nå, og foreløpig prøvd å få barn i 4 år. Så jeg kjenner følelsen av lang ventetid. Forhåpentligvis fører ventingen til noe godt for meg også. Lykke til med ventingen og så håper jeg den snart tar slutt.
SvarSletJeg forstår din lengsel, og synes at du er flink til å sortere tankene i ventetiden.
SvarSletSamtidig føler dere nok en pirring av både forventninger og spørsmål...
Lykke til! Sender dere mange gode tanker.
God weekend! :)
PS. tak for ideen. Jeg har valgt også at deltage i legen!! :D
SvarSletSå spennende for dere. Håper virkelig dere får deres barn snart. Sender gode tanker over til dere : )
SvarSletVelkommen og det e rkjempefint at du vil være med på ABC i ord og bilder!!
SvarSletDet må være forferdelig å gå slik å vente på et adoptibarn. Jeg har noen tidligere naboer som måtte vente i 2,5 år hvis det ikke var lengre. Det må ha vært en hel evighet, men det er som du skriver,en stoooor glede da babyen endelig kom!
Klem fra Petunia
Hej Anne! Det er da sjovt, det her :-) Og et flot indlæg. Glæder mig så meget over at kunne følge jeres lille familie.
SvarSletEin flott A og ei god skildring på korleis det er å stå i adopsjonskø...
SvarSletSjølv har eg to adopterte søsken frå henholdsvis Indonesia og Madagaskar!! I den første prosessen tok det over tre år før eg kunne helse på søstra mi for første gang, i den andre prosessen gjekk det i underkant av to år...
Ha ei fin helg
Hvor er det dejligt med de mange hilsner!
SvarSletRandi - Tak skal du have! Vi har også set nogle tv udsendelser, men har sorteret noget i dem, for nogle gange er det bare for hårdt!
Rimkogeren, jo, det er svært at vente, som med al anden ventetid synes det langt...også når det ikke er det ;-)
Sara, hvor er det dejligt du vil være med!
Hilde S - Åh! hvor er 4 år lang tid! Dét må være en hård ventetid! Men du har helt ret; det skulle gerne være på noget godt vi venter! Alt det bedste til dig!!
Ida; det er bestemt en stor forventning. Og det store er den deles af så mange med os.
Julie: Tak for dine tanker! Det sætter jeg vældig meget pris på.
Petunia: tak for velkomsten og initiativet!!
Tro, håb og kærlighed- det er nemlig sjovt! godt at se du også er med ;-)
Line: Du kender jo hele processen og alt hvad der hører til indefra! Og kan så også fortælle om hvor stor glæden er når det nye familiemedlem kommer til!
God weekend til jer alle sammen!
Vet du hva - dette kunne vi samtale om i flere døgn.
SvarSletfor ikke å si så mye om vår egen situasjon, du finner min e-post på profilen, vil jeg fortelle en sann historie (navne omskrevet):
Ola og Kari var gode venner av oss.
Sosialt og gjennom polititisk lokalpolitikk.
Så flyttet Ola og Kari og vi også.
Ola og Kari fikk heller ikke barn sammen.
Og hold deg nå fast - dette er sant:
I 1995 - hvem traff vi på flyplassen i Santiago de Chile?
Du har allerede gjettet riktig.
Ola og Kari.
Med sin nye datter.
En vidunderlig vakker, liten Mapuche-jente.
Vi var 18 nordmenn på BA-flighten fra Santiago via London til Norge, den 3 januar dette år.
Bare disse ord, for å si det er fantastisk det dere har gjort. Hva gjelder å virkelig ta en beslutning som det dere har gjort.
min sølle ABC er for intet å regne, dog er den her:
http://toraamusic.blogspot.com/2009/09/abc-pa-norsk-nordisk-hei-igjen-alle.html
Vet du hva - dette kunne vi samtale om i flere døgn.
SvarSletfor ikke å si så mye om vår egen situasjon, du finner min e-post på profilen, vil jeg fortelle en sann historie (navne omskrevet):
Ola og Kari var gode venner av oss.
Sosialt og gjennom polititisk lokalpolitikk.
Så flyttet Ola og Kari og vi også.
Ola og Kari fikk heller ikke barn sammen.
Og hold deg nå fast - dette er sant:
I 1995 - hvem traff vi på flyplassen i Santiago de Chile?
Du har allerede gjettet riktig.
Ola og Kari.
Med sin nye datter.
En vidunderlig vakker, liten Mapuche-jente.
Vi var 18 nordmenn på BA-flighten fra Santiago via London til Norge, den 3 januar dette år.
Bare disse ord, for å si det er fantastisk det dere har gjort. Hva gjelder å virkelig ta en beslutning som det dere har gjort.
min sølle ABC er for intet å regne, dog er den her:
http://toraamusic.blogspot.com/2009/09/abc-pa-norsk-nordisk-hei-igjen-alle.html
Sådan kunne A også tolkes. Held og lykke med det!
SvarSletJa, Henny, det kunne det jo. Og dét er præcis grunden til denne leg er så sjov, synes jeg: at bogstaverne kan stå for så meget forskelligt!
SvarSletÅh hvor er det en smuk historie, TorAa! Lige til at blive glad i maven af :-) Du har ganske sikker ret: vi kunne tale i dagevis! (Min email står også på min blog) Nu kan vi i stedet følges ad på denne måde! Det er da heller ikke så skidt
Jeg ble beveget da jeg leste ditt innlegg om adopsjon, synd det skal ta så lang tid å få den i orden! Håper virkelig det ikke tar altfor lang tid :)
SvarSletKære Melusine! Tak - jeg håber også det bli'r snart. Selvom det egentlig er gået hurtigere end forventet er ventetiden stadig lang! Hav en fortsat god lørdag :-)
SvarSletSkjønner godt hvordan dere har det i ventetiden da søstra mi og mannen hennes har vært igjennom denne runden lenge og ble foreldre til en 6 årig gutt fra Brasil til jul i fjor.
SvarSletPlutselig en dag så kommer telefonen man har ventet på lenge.
Hej Anne
SvarSletJeg kan sagtens følge dig og Duncan og alle jeres tanker omkring jeres barn, som er derude et sted, måske i en mave, måske som et lille nyfødt barn der lige er kommet til verden.
Jeg gør næsten dagligt tanker om hvordan det må være at være jer, og hvilke tanker man gør sig..
Og så den skrækkelige ventetid..og uvisheden..
du har jo ikke en mave og en graviditet du kan følge.. Lige pludselig fra den ene dag til den anden er du mor - Mor er et stort ord, det er jo ikke bare en titel med et begreb, det er noget man er, at være mor betyder at du har et ansvar for et andet menneske.. Jeg kan huske da jeg var gravid, da glædede jeg mig så inderligt til min baby (cecilie) ville blive så stor at hun kunne sige mor, og hele verden kunne høre at mor det for cecilie ikke bare var et ord hun sagde, men mor, det var mig, jeg var mor, eller jeg er jo stadig mor.. Men betydningen af at være mor, det gør en stolt, og Anne du kan være meget stolt, selvom du endnu ikke har fået dit barn.. DIT BARN, så er du mor. Rent psykisk er du mor, du gør dig alle de tanker alle andre mødre gør sig når de er gravide (går jeg ud fra).. Bliver jeg nu en god mor, osv.. det er meget normalt, og en proces alle skal igennem.
Men jeres lille baby er meget heldig, for han/hun får en tilværelse som mange børn rundt om i verden og også i danmark vil være misundelig på..
Barnet bliver opdraget i et kristent hjem, vil leve i en tilværelse med kærighed, sammenhold og overskud.. Barnet vil være omgivet at en masse mennesker som beder for barnet og for jer..
Jeg ville ønske at jeg var kunne have været jeres lille barn, så ville jeg ikke have oplevet alle de sorger som jeg har oplevet.