Dig og mig og vi tro

Hun skyndte sig at lukke døren efter mig, da jeg som den første trådte ind i det lille lokale, hvor måtterne allerede var lagt ud på gulvet - klar til dagens yogatime. Så sagde hun med lav stemme: "Jeg vil bare gerne fortælle dig, at selvom I nu har valgt at adoptere, så kan I jo stadig godt få jeres egne børn. Jeg kender nogen, der fik flere børn selv efter de havde adopteret. Så du skal ikke opgive håbet. Det kan jo stadig ske."  Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede hende. Om jeg overhovedet fik sagt noget. Jeg kan bare huske den surrealistiske fornemmelse, der bredte sig i kroppen af mig. Følelsen af at få grænser overskredet, blive talt ned til og overhovedet ikke være blevet forstået . Der er jo INGEN, der går i gang med en adoptionsprocess som et led i en fertilitetsbehandling. Adoption er vejen til at få sine EGNE børn. Ens EGNE bliver børnene allerede inden, man forenes med dem - det er en indstilling og en tilknytning, der begynder i det øjeblik hele god...

Endelig endelig kommer her årets påskehave . Sidste år blev det ikke til noget pga. kvalme og  for to år siden kom skoldkopper i vejen   - og måske er der en væsentlig pointe i det: Hverdagen og højtiderne bliver kun noget særligt midt i det rod et familieliv i forvejen består af.  Påskehaven 2016 set fra Palmesøndag Påskehaven giver kreativt udtryk for påskens begivenheder ved hjælp af ting, der leder tankerne hen på de forskellige begivenheder i Jesu' liv fra Palmesøndag gennem Skærtorsdag, Langfredag til Påskemorgen. Jeg har fundet en palme fra Samuels playmobil, et æselføl fra julekrybben, en kande fra forrige års påskehave og lavet nogle kors af pinde og sytråd. Graven er en lerkrukke og en stor sten vi fandt ved stranden for et par år siden. Korsene i påskehave 2016 Det er oplagt at lave korsene sammen på en gåtur og binde dem med noget ståltråd. Man kunne som end også samle sten til at bygge en lille klippevæg.  Påskehaven er helt ande...

Jeg havde håbet på, at jeg ville kunne lugte den: røgelsen. Jeg ved godt, det er lidt fjernt fra den spartanske indretning i de flest kirke herhjemme uanset om de er fri-, valg-, eller folkekirkemenigheder sådan ligefrem at dekorere luften. Men i den anglikanske kirke gør man det gerne. De er selvfølgelig også i en slags fætter-kusine relation til katolikkerne. Duften får mig til at føle mig hjemme med det samme. Måske fordi det er duften af Taizé og retræte. Måske bare fordi jeg er skabs-anglikaner.  Under alle omstændigheder var den der: Den søde, krydrede duft af røgelse svøbte sig om os, så snart vi trådte ind i kirkerummet i den lille anglikanske kirke.  Et af glasmosaikkerne i kirken forestillede Maria og Jesus som barn. Vores nevø F. skulle døbes i den anglikanske kirke, hvor han hører til og er et lille kendt ansigt. Jeg har nok været i anglikanske kirker før, og holder af deres måde at gøre ting på. Alligevel var jeg spændt på at opleve en dåb ikke bare ...

Forleden delte jeg nogle tanker om, hvorfor det er så vigtigt for mig at mit barn ved, han er elsket. Men vi ved jo alle sammen godt, at kærlighed ikke kun (langt fra, faktisk) vises gennem ord alene. Der findes rigtig meget forskning, gode råd og sure opstød om, hvad forældre bør gøre nu til dags for at deres børn bliver robuste, selvhjulpne, gode læsere, ikke-kræsne og hvad-ved-jeg.  Sammen med de mennesker jeg oftest fortæller, at jeg elsker dem: Samuel, min mor Jane, min far Henrik og min mand Duncan. Billedet er taget til koncert med Elton John i juni 2015, så Albert er på en måde også med herpå. Jeg droppede at google og vente mig istedet vil min egen mor, for at snakke med hende om, hvordan man får børn til at føle sig elskede. Ud over at hun udmærker sig ved at være mor til min bror og jeg og bedstemor til vores i alt tre børn, så er Jane Klitgaard også garvet pædagog og NLP coach. Mor, hvordan kommer et barn til at føle sig elsket?   Først tænker jeg, a...

"Husk, jeg elsker dig!" Jeg siger det til vores søn hver dag - nogle gange flere gange. Han hører det, før vi skilles om morgenen, enten når jeg går ud af døren på arbejde, eller når jeg afleverer ham. Nogle gange smiler han. Andre gange får jeg et "Det ved jeg godt" tilbage med en opgivende stemme. Som om han vil sige "Det har jeg fattet, du behøver ikke blive ved." Men det behøver jeg. Og her er grunden jeg er kommet frem til: At vide sig elsket betyder, du har din værdi givet, før du møder andre. Har du det, behøver du ikke gøre dig fortjent til andres kærlighed, respekt eller accept ved at gøre fjollede ting, bukke under for gruppepres eller stå i et hjørne. Hvis du er sikker på din værdi, ved du også, at det er okay du er til.  Hvis du ved, du må være her og endda ønsket, behøver du hverken forsvare dig eller nedgøre andre for at få deres plads. Du behøver ikke føle dig truet af andres tilstedeværelse eller succes. Hvis du ved, du er elske...

Den dårlige samvittighed kan veje tungt. Nærmest fysisk kan den hvile på skuldrene eller ligge som en klump i maven. Hvis du kender fornemmelsen er du ikke alene. Særligt forældre er modtagelige overfor den dårlige samvittighed. Det spænder vidt både i alvor og i emne. Jeg mener, der er den dårlige samvittighed over noget, der ikke vejer særlig tungt, og så er der den dårlige samvittighed, som virkelig kan nage én. Emnerne spænder fra den mad, vi serverer for vores børn - eller ikke servere - til mængden af tid foran Ipads eller TV. Det drejer sig om manglende gåture i skoven, skæld ud, nærvær, mulig udsættelse for skadelige kemikalier eller at vi afleverer vores dyrebare børn til "fremmede" i en institution.  Og hvis vi ikke har det dårligt med det vi gør, kan vi få dårlig samvittighed over det vi ikke gør. For vi ved godt, at alle valg vi træffer medfører fravalg.  Det betyder ikke, at vi tror, der kun findes én god eller rigtig måde at gøre tingene på. Snarere...

Forleden var det seks år siden vi blev ringet op om, at vi ENDELIG skulle være forældre. Sidste år havde vi for sidste gang besøg af "vores" sagsbehandler, der skulle skrive den sidste rapport til Sydafrika. Alligevel er det naturligt nok stadig en levende del af vores familieliv fordi adoption er et vilkår, som vi alle sammen lever med. I dette indlæg har jeg samlet indlæg fra tidligere, som jeg synes, beskriver vores ventetid samt de poster jeg skrev, den gang vi var ude for at hente Samuel. Alle de blandede følelser ved adoptionsprocessen har jeg bl.a. skrevet om her . Ventetiden det er umulig at forudsige har jeg skrevet om flere gange bla.  her  og her . Jeg har også skrevet en reflektion over det svære ved barnløshed og at være til  børnefødselsdag . Selve rejsen startede med  opkaldET , der fortalte, vi skulle være forældre. Herfra talte vi ned til endelig at skulle afsted. Jeg har skrevet om forberedelserne både  tre dage før ,  to dage før ...

Faste er noget mange mennesker forbinder enten med at skulle undersøges eller indlægges på hospitalet, den nye fastekur eller den muslimske ramadan. Men faktisk er faste også en gammel del af den kristne tradition og en af de få ting, som Jesus tog forgivet blev praktiseret*. Det er begyndelsen af fasten, vi gør klar til, når vi fejrer fastelavn. Den kristne fasteperiode løber fra onsdag efter fastelavn og til lørdag før palmesøndag. Jeg kan godt lide at praktisere fasten. Ikke nødvendigvis ved ikke at spise (det dur hverken for børn eller ammende alligevel), men ved at ændre nogle vaner, så vi kan få fokus på, hvor priviligerede vi er, på at være sammen som familie eller bruge mere tid på bibel-læsning eller børn. Da det kun var os selv, der skulle faste var det som end let nok - det er lettere at komme på ting, man selv som voksen kan gøre end det er, at finde på ting man kan gøre familie, der også giver mening for børn at være med til, synes jeg. De ting, vi skal gøre, skal ger...

Af og til kan man som mor have gevaldigt brug for en ekstra portion tålmodighed, nærvær eller andet. Det kan knibe med selv at blive ved med at hælde godhed og kærlighed ud over de små væsener, der hiver én i blusen eller kalder for 117. gang på 10 minutter - også selvom man elsker dem uendeligt og ville give sin højre arm for dem i andre sammenhænge.  Sådan er det bare. For selvom vi er forældre, så er vi også begrænsede. Forældre er ikke super-mennesker, men bliver også trætte, frustrerede og får ondt i ørene af vrælen, skrål og skrig. Så er det godt at kunne bede en stille (eller højlydt) bøn, tage en dyb indånding og huske på, at der heldigvis er en Far, der også lytter til os og gerne giver et ekstra skub bagpå, når der er brug for det! 

Det er søndag, og efter formiddagens gudstjeneste og aktivitet har der nu spredt sig en stille ro. Jeg sidder og skriver med en sovende baby i armene, hører musik, mens den store leger de sin ven, der lige er flyttet ind ved siden af. Jeg kan mærke en dyb tilfredshed sprede sig i kroppen af mig.  Hver dag slutter jeg med at gennemgå dagen og lægge særligt mærke til det, der har gjort mig glad. Det er en god øvelse i at lade det gode, det, der er værd at tale godt om og at elske træde i forgrunden.* Vi gør det samme i aftenbønnen med Samuel med spørgsmålet: Hvad vil du gerne sige tak for i dag?  Jeg tror, det er en god ting for både store og små at øve sig i at lægge mærke til det, der er godt. Det gør os taknemmelige, og taknemmelighed får os til at føle os rige og elskede. Og når vi ved, vi er dét, er det ikke farligt at dele med andre. Hverken legetøjet, kagen eller verden. Hvad er du taknemmelig for lige nu? *se Filipperbrevet kapitel 4. vers 8

Havde du sagt til mig for et år siden, at jeg i januar 2016 ville sidde med et spædbarn i mine arme, så ville jeg have smilet anstrengt og afvist tanken. Nu sidder jeg her ikke desto mindre med Albert på små 12 uger, som jeg er blevet mor til gennem egen krop. Samuel på 7 er en stolt og fantastisk storebror. Ligesom mødre, der har født flere gange, sammenligner deres fødsler med hinanden (uanset at alle fødsler er forskellige), så tænker jeg selvfølgelig også over forskelle og ligheder mellem de to måder, jeg er blevet mor på: adoption og fødsel, en fødestue på et dansk sygehus og et dommerkontor i Sydafrika. Indtil videre er jeg bl.a. kommet frem til seks ting, jeg gerne ville have vidst om at have født, da vi adopterede. Med "have vidst" mener jeg virkelig troet på - nogle af tingene havde andre sagt uden at det af den grund var sunket ind. Her er min sikkert ikke udtømte list af ting, jeg gerne ville have vidst om at føde, før jeg adopterede: 6 ting ved at føde je...

En af de bedste lyde i verden - synes jeg - er lyden af legende børn. Ligesom lyden af havet, blæsten i træerne eller fuglesang rammer blandingen af latter, råb og snak noget inden i mig, som gør mig rolig, tilpas og får mig til at føle mig i live.  Billedet er fra videoen "This is me - children's right to play" Leg er grundlæggende, og skal ikke bare være en mulighed for børn. Det er ikke bare en sjov ting, der foregår i frikvarterene, fordi der ikke er andet eller bedre at tage sig til. Leg er en helt grundlæggende måde for børn at være til på. Ofte tænker vi på leg som underholdning eller som en måde for vores børn at tilegne sig læring på - også som forældre. Men leg er meget mere end det.  Leg er måden børn udtrykker sig på, lærer på, finder mening med livet. Leg er afgørende ikke bare for børn fysiske og sociale udvikling men også for deres intellektuelle og følelsesmæssige udvikling.  I FNs børnekonvention står der bl.a. at børns ret til hvile og leg s...

Jeg har det privilegium at være redaktør for Himmel og Jord, som er magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund. I den forbindelse dumper af og til en bog gennem døren til anmeldelse. I foråret kom "Hjertefryd - tanker, der glæder dit hjerte", som jeg også synes, henvender sig til børn og børnefamilier.  Hjertefryd ér virkelig en fryd at sidde med mellem hænderne. Der er tale om en andagtsbog med ganske korte stykker, der ender med et bibelvers og somme tider et spørgsmål til eftertanke. Stykkerne er ikke svære hverken sprogligt eller indholdsmæssigt, så større børn kunne sagtens læse den selv.  Illustrationerne er smukke, farverige og indbydende. Er du et visuelt menneske kunne billederne i sig selv som end være en andagt i sig selv!  Som kristen med baggrund i den metodistiske tradition er noget af sproget om synd og skyld fremmed. Forfatteren Sally Lloyd-Jones kommer - udfra hendes billeder og kildevalg at dømme - fra den kris...

Tønderne har buldret - og forhåbentligt var de ikke alt for tomme! Vi har været til fastelavnsgudstjeneste, og det var som sædvanligt en fest. Det er især sjovt at flere voksne også kommer og er udklædte.  Min mand afslørede ved gudstjenesten, at han er den superseje mand, jeg vidste han var. (Selvom det vist ikke var pointen - det var en illustration på Jesu' forvandling for øjnene af sine venner på bjerget.) Fastelavnssøndag markerer, at fasten så småt er på vej. Tirsdag er "hvide tirsdag" - her hjemme hedder den pandekagedag efter den engelske tradition med at spise pandekager på denne dag. Og så går det løs op onsdag.  I vores menighed er der ikke tradition for at mødes askeonsdag og sammen starte fasten med askekors i panden. Hvilket jeg egentlig synes er en skam. Ikke desto mindre starter fasten på onsdag. For mit vedkommende betyder det, at jeg skal til at sidde stille.... Jep. Jeg skal sidde stille en lille smule hver dag gennem fastens 40 dage. D...

Det er fedt at være mor. Det er dejligt at have venner. Af og til er noget af det bedste at dele moderskabets glæder, genvordigheder og galskab med en god veninde. Det kan redde ens åndsnærvær, humoristiske sans, ja, it keeps you sane!  Jeg har særligt én veninde, som er fantastisk at føre sms-samtaler med. Det kan lette de fleste frustrerede situationer at dele det med hende - og få hendes skæve vinkel. Jeg ser mig selv tydeligere, får mere tålmodighed med dem omkring mig og opfører mig - forhåbentligt - mere kærligt som følge. Af og til er jeg endda så heldig at blive klogere på livet samtidigt med!  I weekenden var sms-udvekslingen som følger:  Lørdag kl. 7.22 Hende:  Er der noget mere underholdende end en treårig som blander børnehave og tegnefilm sammen i actionpræget drama på kanten af sofaen?  Mig:   :-D Nej, det er svært at komme op med!  Hende:  Særligt replikkerne som til dels stadig er uforståelig kaudervælsk. M...

Jeg elsker mit barn. Uanset hvad andre mener om ham (og andre kan mene meget). Gad vist, hvordan hans liv vil forme sig, og hvilke udfordringer, han vil møde?  Det er ikke til at vide, men som andre forældre spekulerer jeg over det. Hvad hvis han bliver syg? Hvad når han møder racisme? Hvordan vil jeg reagere - hvordan skal jeg agere?  John Pavlovitz skrev for nyligt en blogpost med fire løfter, hvis hans børn er homoseksuelle. Hans tanker vakte genklang hos mig, for under alle løfter og overvejelser løber en fars kompromisløse kærlighed, der ikke lader sig stoppe.  Kompromisløs kærlighed - hvordan kan det være andet? John Pavlovitz er præst og far til to børn. Hans løfter er bl.a., at hvis hans børn er homoseksuelle vil han stå ved det, og ikke forsøge at gemme dem væk. Hvis hans børn er homoseksuelle vil han be’ for dem om, at de må blive beskyttet mod andres fordomme og had. Hvis hans børn er homoseksuelle, vil han elske dem - ikke på sikker afstand, m...

Tager du nogen gange dig selv i at spekulere over, hvad hemmeligheden er bag en velfungerende familie? Ikke fordi dit familieliv ikke er godt, men fordi du ønsker at give dine børn det bedste?   Jeg gør. Regelmæssigt. Dels fordi der er rigtig meget fokus på opdragelse og familieliv i medierne, og dels fordi jeg gerne vil give min søn alt det bedste. Det kan være fristende at tro, at et velfungerende familieliv betyder en overflod af oplevelser og så få konflikter som muligt. Over den sidste måned er jeg stødt på tre ting, der har overbevist mig om, at hemmeligheden bag den gode opdragelse og det velfungerende familieliv er langt mere jordnær og ordinær, end vi har tendens til at tro. Det handler meget mere om gåture, boller og spil end om forlystelsesparker, biografture og det nyeste legetøj. Her kommer de:   1. Om bålet er der god tid Få ting samler os som et bål gør. Det kunne også være et puslespil eller en gåtur. Noget som alle kan være sammen om giver ro, s...