Godly Play - en introduktion

I starten af marts var jeg på kursus i Godly Play. Det var helt igennem fantastisk! Dels var det noget nær en åbenbaring at opleve Godly Play, noget jeg ellers kun havde læst om, men vidste, jeg måtte lære mere om. Dels var holdet og underviserne en oplevelse og en opmuntring i sig selv. På et hold med 14 kvinder, var der tre metodister, 6 anglikanere, 4 katolikker, en united reformed og en et-eller-andet-men-kristen søster fra Trinidad. Der var en åbenhed og hjertelighed, jeg sjældent har mødt. Måske kom det helt enkelt af at vi var sammen om bibelen non-stop, mens vi var sammen.

For det er kort fortalt, hvad Godly Play er: en måde at fortælle bibelen på. Godly Play er udviklet af Jerome Berryman, og bygger på forståelse af, at børn ligesom voksne har et rigt indre liv, kæmper med eksistentielle spørgsmål og besidder en dyb længsel efter Gud. Jerrome Berryman er inspireret af Montessori pædagogik i sin tilgang, og arbejder med en tanke om, at bibelen som Guds Ord oprindeligt var det levende, talte ord mellem to mennesker, der var overfor hinanden. Derfor bliver bibelhistorier fortalt og vist samtidigt. Kropssproget er også inddraget, da det jo netop er en stor del af vores måde at tale sammen - og afkode det, vi hører.

Udover selve bibelformidlingen er det også en stor del af Godly Play, at der efter Ordet (bibel historien) er mulighed for at reagerer på det, man nu har hørt. Dels er der tid til sammen at undre sig over det, man nu har hørt. Dels er der tid til at tegne, male, bygge, lege som respons.

Jeg har forgæves forsøgt at forklare herhjemme, hvad jeg oplevede - og må vist erkende, at uanset hvor begejstret jeg lyder eller hvor meget jeg svinger med armene, så er det svært at forstå uden at opleve det. Derfor er videoen her fra Tyskland god. Den både viser og fortæller om Godly Play i kirken sammen med børn og redegør også for nogle af tankerne bag.

Herhjemme er det Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, der kan undervise i Godly Play. De har også en fin artikel om, hvad det er her.

Kender du til Godly Play? Og hvsi du gør, hvad er så dine erfaringer med det?

Kommentarer

  1. Tro Håb og Kærlighed26. marts 2014 kl. 22.42

    Det forstår jeg godt, du er vild med - ser superspændende ud! Og til lykke med Klub Børnekirke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne30. marts 2014 kl. 20.58

      Det er virkelig spændende!! Jeg er i gang med at finde materialer, og skal også have fingre i de danske oversættelser. Jeg ved, det er oversat til svensk, men hvis du gerne vil have en dansk forevisning siger du bare til! Planen er, at jeg skal rundt og vise det, så jeg kommer sikkert også til København på et tidspunkt! :-)

      Slet
  2. Lene27. marts 2014 kl. 08.19

    Det lyder spændende, jeg arbejdede med biblefortællingerne, da jeg var FDFleder. Og jeg kunne helt sikkert også se det brugt i det regi :-) Og tillykke med jeres børnekirke.

    SvarSlet
  3. Anne30. marts 2014 kl. 20.59

    Tak, Lene :-) Vi havde en god fest!
    Godly Play kunne helt sikkert bruges til FDF og lignende steder. Jeg håber, det er en måde at fortælle på, som bliver mere brugt også i Danmark med tiden.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Endelig adoption

Vi er i gang med at adoptere. Det er så dejligt, og så frustrerende på én gang. Endelig endelig kan vi sige, at vi skal være forældre, og stadig skal vi vente, vente, vente på at høre nyt. Vi tjekker ventelisten flere gange om ugen - nogle gange endda flere gange om dagen, hvilket i bund og grund er omsonst, for er det vores tur ringer de til os før det kommer på hjemmesiden. Og alligevel er tallene på AC børnehjælps venteliste til Sydafrika den eneste måde vi kan ligge en hånd på maven , mærke et spark eller hikke, få vand i fødderne eller følge en scanning. Det siger intet om vores barn. Intet om hvordan det har det, om det er livligt eller stille, om det trives eller om det overhovedet findes endnu. Vi forbereder os på at skulle være forældre. Vi har fået børnetøj af venner, vi har en seng og vi har købt nogle bleer og hagesmække. Alligevel har jeg faktisk svært ved det. For hvor er barnet? Og kan det virkelig passe at det, vi har længtes sådan efter, nu faktisk sker? Samtidig m...
Læs mere

Med maven bar

Billede
I går var vi i Umlazi, hvor Samuel Sipho kommer fra. Der var vi i retten, hvor vi skulle fremstilles for en dommer. Meget mærkelig oplevelse - vi havde vores stiveste puds på, blev vist ind i værelset, hvor vi blev bedt om at tage plads. Der sad vi så i den ene ende af lokalet mens han sad i den anden ende bag et stort skrivebord. Han læste lidt papire, skrev lidt. Talte med vores socialworker, og sagde tak. Og det var så det. Efter turen i retten kørte vi rundt i Umlazi, der er et township udenfor Durban. Det er et meget blandet område på den måde at der er både rige og fattige i mellem hinanden. Dog er der nogle meget fattige områder, hvor husene er små, faldefærdige og intermistiske, hvis ikke de nærmest er skure. Der voksede majs, gik høns og græssede geder. Og der var en fantastisk udsigt helt ud til havet. Efter turen kom Sipho Samuel med os hjem. På billedet sidder han i bar mave og prøver at spise ALT, der var på bordet at få fat i. VÆldig spændende at kunne sidde og grat...
Læs mere

-2/0

Billede
Hjemme efter en laang men god dag i den familie hvor vores Sipho er blevet passet på og elsket. MEGET spændende. Dagen startede med samtale med den sagsbehandler, der har fulgt Sipho lige fra starten. Derefter blev vi kørt hen til plejefamilien. Han kiggede på os med store øjne... En smule skeptisk og bestemt ikke én, der bare smider sin kærlighed på hvem som helst. Så vi har sunget, klappet hænder, leget med giraf, med sten, givet mad og langsomt langtsom er vi kommet tættere på. Ligenu sover han i sin egen seng hos plejefamilien. Og vi er ganske blæste i vores hoveder, følelser og krop. Men vi glæder os til i morgen! (Nå jo, her er 27 grader, solskin, udsigt til det indiske ocean og world cup feber)
Læs mere