Ramadanen - om børns religionsfrihed

Ramadanen er i gang - og god faste til dem, der praktiserer det!

Jeg hørte igår at der i en af kommunerne nær mig bliver gjort en indsats for at børn, der går i skole bliver spist godt af inden de kommer i skole, så de ikke går sukkerkolde i løbet af dagen. En meget fornuftig ordning, som virker efter hensigten. I øvrigt er det jo sådan at muslimerne, ligesom alle andre religioner der praktiserer faste har det, har retningslinjer også for sikkerheden i forbindelse med faste. F.eks. frarådes det syge, gravide og småbørn at faste.

Nå, men i indslaget hørte man en kommunel leder på området, som fortalte at tiltaget hjalp, men at man i øvrigt aldrig har oplevet problemer med børn i ramadanen. "Alligevel", sagde rapporteren "fremsætter Dansk Folkeparti forslag om at forældre straffes økonomisk hvis deres børn som følge af fasten har særligt koncentrationsbesvær."

Her er jeg nødt til at sige fra. Hvis det er af hensyn til børnene, hvorfor skal de forældre som ugentligt sender børn afsted uden morgenmad og ordentlig madpakke så ikke straffes?!

For mig lugter det langt væk af endnu et indgreb i religionsfriheden. Til religionsfriheden hører friheden til at opdrage sine børn ifølge den tro og praksis man følger. Og til religionsfrihed hører også at børn har ret til at lære om de handlinger og højtider som hører til deres religion og kultur. Hvis muslimerne skal straffes økonomisk for at følge deres faste, så forventer jeg også at kristne inden påsken skal pålægges særlige sanktioner. Det er vel bare rimeligt?!

Kommentarer

  1. jca3. september 2008 kl. 11.40

    Kære Anne

    Egentlig googlede jeg "Foran mig er en vej jeg ikke kender" for at finde forfatteren til en angivelse i et salmeblad. Men så kom jeg ind på din blog. Hvor er det bare nogle fantastiske observationer - især den med ramadanen rammer lige sømmet på hovedet.
    Har du overvejet at skrive for kristelig dagblad? En klumme fra dig ville være et frisk pust - midt imellem sure tidehverver og nedrakning af folkekirken.
    I anledning af at vi i tekstrækken i folkekirken prædikede over Martha og Maria i søndags, må jeg konstatere, at du holder dig det fornødne for øje:
    At mennesket ikke er Gud - men Gud blev menneske.

    Jeanette Capion, Sognepræst i Folkekirken - nærmere betegnet Kongsted kirke på Sjælland.

    Jeg håber, at du snart får det bedre jvf. din sygemelding.

    SvarSlet
  2. Tro Håb og Kærlighed6. september 2008 kl. 20.05

    Kære kloge kolega - ja, det er bare FOR MEGET! Og til DF: "Vi har forstået det! Man må slet ikke være muslim i følge jer. - Men det må man altså godt, ligesom man må være metodist eller ateist eller for den sags skyld satanist eller medlem af Dans Folkeparti. Må vi være fri!"

    SvarSlet
  3. Anne Thompson10. september 2008 kl. 18.24

    Kære Jeanette
    Tak for din kommentar. Den gjorde mig meget glad! Det er godt at vide, andre også får glæde af det mine tanker og observationer.
    Jeg har i nogen tid gået og tænkt, at jeg gerne vil skrive mere men været usikker på om jeg skulle, så din opfordring falder på et "tørt" sted :-)
    Mange hilsner, Anne

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Endelig adoption

Vi er i gang med at adoptere. Det er så dejligt, og så frustrerende på én gang. Endelig endelig kan vi sige, at vi skal være forældre, og stadig skal vi vente, vente, vente på at høre nyt. Vi tjekker ventelisten flere gange om ugen - nogle gange endda flere gange om dagen, hvilket i bund og grund er omsonst, for er det vores tur ringer de til os før det kommer på hjemmesiden. Og alligevel er tallene på AC børnehjælps venteliste til Sydafrika den eneste måde vi kan ligge en hånd på maven , mærke et spark eller hikke, få vand i fødderne eller følge en scanning. Det siger intet om vores barn. Intet om hvordan det har det, om det er livligt eller stille, om det trives eller om det overhovedet findes endnu. Vi forbereder os på at skulle være forældre. Vi har fået børnetøj af venner, vi har en seng og vi har købt nogle bleer og hagesmække. Alligevel har jeg faktisk svært ved det. For hvor er barnet? Og kan det virkelig passe at det, vi har længtes sådan efter, nu faktisk sker? Samtidig m
Læs mere

Med maven bar

Billede
I går var vi i Umlazi, hvor Samuel Sipho kommer fra. Der var vi i retten, hvor vi skulle fremstilles for en dommer. Meget mærkelig oplevelse - vi havde vores stiveste puds på, blev vist ind i værelset, hvor vi blev bedt om at tage plads. Der sad vi så i den ene ende af lokalet mens han sad i den anden ende bag et stort skrivebord. Han læste lidt papire, skrev lidt. Talte med vores socialworker, og sagde tak. Og det var så det. Efter turen i retten kørte vi rundt i Umlazi, der er et township udenfor Durban. Det er et meget blandet område på den måde at der er både rige og fattige i mellem hinanden. Dog er der nogle meget fattige områder, hvor husene er små, faldefærdige og intermistiske, hvis ikke de nærmest er skure. Der voksede majs, gik høns og græssede geder. Og der var en fantastisk udsigt helt ud til havet. Efter turen kom Sipho Samuel med os hjem. På billedet sidder han i bar mave og prøver at spise ALT, der var på bordet at få fat i. VÆldig spændende at kunne sidde og grat
Læs mere

Fadervor - inspireret af Godly Play

Billede
Børnekirken har i øjeblikket om Fadervor. Fadervor er så kendt og brugt, at det er let at glemme, at det er en bøn Jesus selv har givet os. Jeg har i hvert fald let ved at tage ordene for givet. Det tror jeg som end også er helt fint; det kan være en styrke at have ord, der sidder på rygraden. Men for at bønnen også skal være inderlig og værdifuld ville jeg gerne give børnene en fornemmelse af, "at her har vi med noget særligt at gøre."  Derfor besluttede jeg at tale om Fadervor som en gave, vi har fået af Jesus.  Det gjorde næste skridt lettere. Jeg ville gerne gøre bønnen visuel for børnene. Det er kendt at børn "hører visuelt" - dvs. at hjernen allerførst opfatter ting gennem øjnene. Ørene kommer først til senere, og selv som voksen er der mange ting, som vi tillægger de ord, vi hører, som vi egentlig opfanger gennem øjnene. Så før ord giver mening giver billeder mening for vores hjerne.  Derfor har jeg lavet en lille pakke med ting, der skal illustrer
Læs mere