Dig og mig og vi tro

"Hvis I ser barnet komme for tæt på det store påskelys, så giv dem en rugby tackling", sagde præsten, og menigheden lo.  Jeg skal love for, at jeg lærte noget om at være en velkommende kirke overfor børn, da vi i sidste weekend var  til dåb hos vores nevø F.  Og det var på den gode måde! For jeg, hvis kæphest er, at børn ikke bare skal have lov til at være i kirken men også ER kirken, gjorde alt hvad jeg kunne for at mit barn blev så usynligt som muligt i kirken.  Skoene var vintage og dårligt egnede til at rugby tackle nogen som helst! Albert sov i barnevognen, da vi kom til kirken, hvor dåben skulle holdes. Hmm, hvad skulle vi gøre med ham? Samuel skulle med ind og være med, selvfølgelig skulle han det. Men Albert, den sovende baby? Vi fik ham op af den lille trappe og sat i forgangen. Der var rimelig med plads, så der kunne han godt stå, blev vi enige om og gik ind. Her er det så kirketjeneren første gang henvender sig til mig: "I er velkomne t...

Jeg hørte det igen forleden: børneprogrammet jeg stod for blev beskrevet som noget, der skete for at aflaste de voksne. Men det er meget mere end det. Det arbejde jeg gør i kirken med børn - ligesom så mange andre, der står for børnekirke, klub eller noget helt tredje, handler slet ikke om de voksne. Det handler om børnene. Det er ikke for sjov, når vi laver program for børnene, mens de voksne skal noget andet. Det er ikke for de voksnes skyld, at vi holder børnekirke, mens der er gudstjeneste. Det er ikke for at underholde børnene, så de voksne kan være alvorlige i fred og ro. Ligesom det ikke er for at de voksne kan glæde sig over antallet af børn, at vi holder klubber eller andre arrangementer henvendt til børn. Vi gør det for børnenes skyld. Fordi vi tror, at de har en Gud-given kapacitet til et levende forhold med Jesus, og i øvrigt er født med en længsel efter Ham. Vi gør det, fordi børn ligesom voksne støder ind i eksistentielle spørgsmål, som kræver et rum, hvor der er ...

Jeg fik lov til at betjene A og E. Min lørdag er gået med at være på Børnemedarbejder konference - inspiration, undervisning og networking for mennesker, der arbejder frivilligt eller professionelt med børn i kirker og i kristne organisationer. Dét er spændende at være sammen med andre mennesker, der brænder for at være gode voksne for børn.  Da hønen havde fået vand nok, nøs den på mig.... Der sluttede min betagelse af den en anelse. Udover at have lært om kommunikation og kropssprog, børns hjerneudvikling og det sociale arbejde i Frelsens Hær, har jeg også lært at musik ikke skal tages mere alvorligt, end at det er helt okay at bruge play back med børn. Og at det kan være temmelig sjovt for børn (og barnlige sjæle), at spille på et keyboard med rytmeboks! Jeg har fodret en høne, der var rekvisit til en gudstjeneste fuld af overraskelser. Jeg har taget notater en mass. Og jeg er blevet glad og proppet med gode idéer.  DongDing drikker vand. Makkeren DingDong ...

Jeg er ved at forberede den bryllupstale, jeg skal holde på lørdag. Det er altid særligt at skulle. Ikke fordi jeg har gjort det så mange gange, når man sammenligner med kolleger i en yndig sognekirke. En bryllupsdag er altid noget særligt - jeg tror ikke, der findes en menneskelig begivenhed eller rite, der er så fyldt med håb og gode ønsker, som et bryllup er. Lige fra brudeparret til deres gæster er der som regel en spænding og glæde i luften, som næsten er til at tage at føle på. Samtalen med brudeparret er også en god anledning, synes jeg. I min kirke tradition har vi ikke (endnu) kurser eller forløb, som et kommende brudepar skal igennem. Det er der nogen kirker, der har - som et udtryk for, at de tager vielsen alvorligt nok til at klæde brudeparret så godt på som muligt. Det kan jeg egentlig godt lide - selvom det sikkert føles lidt grænseoverskridende at skulle afsted som brudepar. Noget af det, jeg altid snakker med et brudepar om, er, at NÅR det bliver svært at være par...

Jeg har prædiket i dag - for første gang liggende på mine knæ i midtergangen af kirken. Mange mærkværdige ting har jeg gjort før i gudstjenesterne - fået én til at springe flikflak gennem rummet, børnene har pustet sæbebobler, vi har bedt ved at kaste bolde - og alt det, har gjort at menigheden har en veludviklet evne til at lege og være åbne for nye måder at modtage Bibelen på.  Det er godt, for der sker noget godt med vores hoveder og vores sind, når vi leger. Det er forskerne enige om.  Meningen med at sætte mig på gulvet var, at jeg ville forsøge mig med at bruge Godly Play-tilgangen til at fortælle og udvikle bibelens fortælling. Teksten var skabelsen fra 1. Mosebog, og manuskriptet er ret trofast overfor bibelens tekst i Godly Play, så det er egentlig en genfortælling. For hver dag af skabelsen kommer der et billede frem,og hver dag afsluttes med "Og Gud sagde, det er godt!" (Det er min yndlingsdel af skabelsen, og den, jeg tror, det er vigtigt at lægge mærke ...

Det er en kendt sag, at børns udsagn kan give anledning til både grin og eftertanke. Blandingen af indsigt, konkret forståelse og et begrænset ordforråd kan give de utroligste bemærkninger og pudsige udsagn. I den sidste uge har jeg lagt mærke til, at børn nogle gange har en evne til at skrælle lag af en samtale, som voksne gerne vil lægge ind over den. Det ene eksempel foregik i børnehavens garderobe: Den voksne lyner lynlåsen på barnets flyverdragt og siger: "Sådan, min skat" Barnet svarer prompte og sikkert: "Nej, ikke skat." Voksen: "Nå, er du ikke en skat?" Barnet, stadig lige sikker og konstaterende: "Jeg er ikke skat, jeg er V...!" Det andet var ved gudstjenesten i formiddags, hvor børnene talte med præsten, som de altid gør, før de går ud til børnekirke: Præst: "Hvor er det dejligt at se jer! Og jeg kan se, vi er ekstra mange i dag - er det ikke Traktor Tom og Ræs, du har med der?" siger præsten, og peger på de biler ...

I søndags fejrede Klub Børnekirke 1 års fødselsdag i Metodistkirken i Vejle, hvor jeg kommer sammen med min familie. Jeg er en af lederne i børnekirken, og har været med til at starte Klub Børnekirke.  Der har været børnekirke i mange år samtidig med gudstjenesten, sådan at børnene kunne opleve kirken på deres egne præmisser. Sidste år besluttede vi, at gøre det anderledes med håber om, at Klub Børnekirke kunne være med til at gøre kirken mere nærværende for børnene. Det gør vi bl.a. ved at sende invitationer direkte til børnene med posten, så de også føler sig inviterede og velkomne.  I søndags fejrede vi så 1 års fødselsdag for Klub Børnekirke - og ingen fødselsdag uden fine invitationer, flag ved døren, kage og gaver. For at gøre det ekstra festligt for børnene havde vi lagt "den røde løber" ud, så den førte fra indgangshallen direkte ind i børnekirken. I praksis er det den gamle løber fra kirkerummet - men den gør sig fint som løber! Jeg elsker at vær...

Åh, så blev det endelig lørdag d. 31. januar. Suk. I flere uger er der blevet talt ned. Der var nemlig inviteret til prinsessefest i kirken, for at rejse penge til renovering og ombygning af lokalerne. Piger og kvinder i (næsten) alle aldre var mødt op i tyl, tiaraer, høje hæle og håndtaske, med organza, glimmer og glitter i næsten urimelige mængder. Alle blev ved indgangen mødt af lakajerne, som tog imod betaling og viste ind i "garderobe salen", inden prinsesserne i balsalen fik en glas velkomst drink. (Og læg lige mærke til den røde løber!) Mange alvorlige og højtidelige så pige øjne så beundrende rundt på alle de andre prinsesser, der var mødt op i deres største og smukkeste skrud. Alle havde mulighed for at blive sminket, få lagt neglelak, designe sko og teste deres viden om prinsesser eller prøve hvorvidt de nu var rigtige prinsesser og kunne finde ærten under en tyk dyne. Der blev danset, sunget og leget med balloner, inden de fantastiske kager blev spist. (Og ...

Ved søndagens gudstjeneste legede vi: vi kastede et garnnøgle rundt imellen os, for at illustrere hvordan vi alle sammen hænger sammen. Det vakte megen moro og stor begejstring hos især nogle af de yngre deltagere! (Jeg kan afsløre vi har nogle ret gode skytter!) Da vi alle sammen var viklet ind og alle hang sammen, klippede vi snoren over, så vi hver især stod med vores egen "gren". Den kunne vi tage op til et lille vintræ , som stod i det ene hjørne af kirkerummet, og binde fast der, sammen med et blad med vores navn på. På den måde blev vi én gang til en del af det samme. Og det var nemt at se hvordan grenene alene ikke er andet end grene - for at være et træ skal der en stamme til! På træet hang der vindruer , som man selvfølgelig kunne smage på. For rigtige træer, der lever, er sunde og har det godt bærer frugt. Billedet viser Thomas, som meget interesseret mærkede ved træet, stenene, træet er plantet i, og som nød vindruerne. Jeg er glad for Jesus sagde: " ...

Egentlig er det jo i aften, der er Halloween (= all hallows eve = alle helgens aften), fordi det er Alle Helgen d. 1. november. Men i Vejle fejrede vi Halloween i går med mad med mærkelige navne: Næseblod, syltede månestråler, maddiker og troldetænder var bare nogle af delikatesserne. Der var pyntet SÅ flot op med sorte sække over bordene, orange servietter, flagermus og ander kryb, der var med til at sætte en "u"hyggelig stemning. For de modige børn var der Fangerne i kirken løb med sækkeløb, ulækre ting at stikke hænderne i og et mørkt tingfinderløb i kirken. Flere var mø dt op i uhyggelige kostumer som Sascha. Vi fejrer Halloween fordi Alle Helgen er vigtig, men børn efterhånden bedre kan forholde sig til ordet "halloween" om højtiden. Vi fejrer Halloween fordi det er vigtigt at kigge på det uhyggelige som vores egen død, fordi det minder os om at livet er vigtigt. Vi fejrer Alle Helgen for at mindes vores egne døde, og for at takke fordi vi alle er sammen selvo...

Imorgen er det "Askeonsdag"; startskuddet til fasten. Fasten, er ligesom advent er det til julen, en tid til forberedelser for den højtid, der kommer efter. Fasten er en periode med mange traditioner - hjemme hos os er det den tid på året, udover jul, hvor vi har flest traditioner tilknyttet. For mit vedkommende er det fastelavn med udklædning og fastelavnsboller som jeg husker som et lyspunkt helt fra barn. Der er noget befriende ved at klæde sig ud og "gøre som om" sammen. Billederne er fra fastelavnsgudstjenesten i Vejle søndag. Der kom rigtig mange festlige mennesker til gudstjeneste! Traditionelt er fastetiden en tid præget af stilhed, eftertænksomhed og fordybelse. En tid hvor fokus var på "mig og Gud". Det startede med askeonsdag, der har fået navnet pga. traditionen med at slå korsets tegn med aske i panden - et symbol på bod og anger. Det lyder tungt og grimt, og har sikkert også været det. Selv det bedste kan jo bliver misbrugt. Men egentlig sy...

"Hvad ville du gøre hvis en konge, eller en anden kendt kom på besøg hjemme hos dig?" Spørgsmål blev stillet til de børn, jeg har i Klub 3 ligenu. (Klub 3 er det man også i folkekirken kalder minikonfirmand) "Ikke noget. Men min mor ville nok bage en kage." Vi havde om Palmesøndag. Der hvor Jesus ridder ind i Jerusalem, og folkeskaren tager imod ham som en konge. Så det var egentlig Jesus det handlede om. Ja, hvad ville du egentlig gøre hvis Jesus kom på besøg? Jeg ved ikke hvad jeg ville gribe og gøre i - når min familie, som jo angiveligt holder af mig som jeg er, kommer på besøg kan jeg i minutter inden dørklokken går, tage mig selv i at løbe rundt med støveklud og støvsuger, for nu at være helt "klar". Som om det er det, det kommer an på. Jeg forestiller mig at det ville føles som at se en gammel ven, hvis Jesus pludselig ringede på døren. Hvor det vigtigste var gensynet og snakken - og måske maden. Men jeg kan nu godt lide svaret fra Klub 3. Det ...