Dig og mig og vi tro

Den dårlige samvittighed kan veje tungt. Nærmest fysisk kan den hvile på skuldrene eller ligge som en klump i maven. Hvis du kender fornemmelsen er du ikke alene. Særligt forældre er modtagelige overfor den dårlige samvittighed. Det spænder vidt både i alvor og i emne. Jeg mener, der er den dårlige samvittighed over noget, der ikke vejer særlig tungt, og så er der den dårlige samvittighed, som virkelig kan nage én. Emnerne spænder fra den mad, vi serverer for vores børn - eller ikke servere - til mængden af tid foran Ipads eller TV. Det drejer sig om manglende gåture i skoven, skæld ud, nærvær, mulig udsættelse for skadelige kemikalier eller at vi afleverer vores dyrebare børn til "fremmede" i en institution.  Og hvis vi ikke har det dårligt med det vi gør, kan vi få dårlig samvittighed over det vi ikke gør. For vi ved godt, at alle valg vi træffer medfører fravalg.  Det betyder ikke, at vi tror, der kun findes én god eller rigtig måde at gøre tingene på. Snarere

I morgen 7.05 handler Radio24Syv om, hvorvidt racisme paragraffen skal afskaffes. I den anledning ringer de til mig. Det gør de, fordi jeg for år tilbage anmeldte en hændelse til politiet, som netop pga. racismeparagraffen medførte at tiltalte blev kendt skyldig. Her kan du læse, hvordan der blev råbt på gaden efter jeg og Samuel, der dengang var 2 år gammel. Indlægget kaldte jeg "Racisme i fuldt dagslys" . Ligesom den gang bliver min pointe i morgen, at vi er nødt til at have en måde at registrere hvis eller når, der foregår racisme, så vi kan vide med sikkerhed om, hvis og hvor det foregår. Racismeparagraffen træder i kraft hvis personer kan siges at have opildnet til racehad i offentlige sammenhænge, dvs. hvor andre mennesker har været vidne til det.

Forleden var det seks år siden vi blev ringet op om, at vi ENDELIG skulle være forældre. Sidste år havde vi for sidste gang besøg af "vores" sagsbehandler, der skulle skrive den sidste rapport til Sydafrika. Alligevel er det naturligt nok stadig en levende del af vores familieliv fordi adoption er et vilkår, som vi alle sammen lever med. I dette indlæg har jeg samlet indlæg fra tidligere, som jeg synes, beskriver vores ventetid samt de poster jeg skrev, den gang vi var ude for at hente Samuel. Alle de blandede følelser ved adoptionsprocessen har jeg bl.a. skrevet om her . Ventetiden det er umulig at forudsige har jeg skrevet om flere gange bla.  her  og her . Jeg har også skrevet en reflektion over det svære ved barnløshed og at være til  børnefødselsdag . Selve rejsen startede med  opkaldET , der fortalte, vi skulle være forældre. Herfra talte vi ned til endelig at skulle afsted. Jeg har skrevet om forberedelserne både  tre dage før ,  to dage før  og  dagen før afre

Fastelavn er sjovt! Børn og voksne klæder sig ud og kan beundre og grine af hinanden. Tønder bliver slået til pindebrænde - endelig kan ham, der godt kan lide at bruge sine kræfter, virkelig slå sig løs. Endelig er det legalt at lave lidt ballade - det gør godt i det indre! Der er noget befriende ved at fejre fastelavn - og det er også meningen, for lige om nogle dage starter fasten jo. Hvis du spørger mig, så har vi brug for sjov og ballede oftere end til fastelavn. Ikke bare voksne kan have brug for at lave sjov og grine af hverdagens regler - det kan børn i aller højeste grad også! Det er befriende at grine over ting, vi godt ved er forkerte eller ikke er i orden. Derfor har jeg en lille liste over "ballade"-sange, som jeg bl.a. har brugt i børnehaven, hvor jeg arbejder. Det er et stort hit at synge om at tisse i klaveret, eller selv at få lov til at bestemme. Jeg synes, fastelavn er et udemærket tidspunkt at dele listen med jer på. Her er min liste indtil videre

Jeg sidder og drikker varm the af et krus med omridset af en lille bjørnefamilie. Det passede lige til vores familie, synes jeg. (Det var før Albert kom til som årtiets overraskelse).  Omridset af den lille bjørn er designet af Marcos Bessa, som en del af hans "NamIt - it can be anything" . Måske så du Marcos i "Danmark har talent" i sidste uge? Marcos er designer og har hjulpet mig med overskriften til digogmigogvitro.dk. Da jeg spurgte ind til hans bjørnelogo vidste det sig, at der her gemmer sig endnu en drøm. Han siger selv at han er "a man of dreams". Da jeg spurgte, hvad han mente med det, forklarede han, at "jeg har haft store drømme lige siden jeg var barn. Lige nu er jeg så heldig at leve min drøm som designer hos LEGO. Derfor vil jeg gerne hjælpe børn med at opnå deres drømme."  Du finder de små bamser som helte, stjernetegn og meget andet på younamit.wix.com

Faste er noget mange mennesker forbinder enten med at skulle undersøges eller indlægges på hospitalet, den nye fastekur eller den muslimske ramadan. Men faktisk er faste også en gammel del af den kristne tradition og en af de få ting, som Jesus tog forgivet blev praktiseret*. Det er begyndelsen af fasten, vi gør klar til, når vi fejrer fastelavn. Den kristne fasteperiode løber fra onsdag efter fastelavn og til lørdag før palmesøndag. Jeg kan godt lide at praktisere fasten. Ikke nødvendigvis ved ikke at spise (det dur hverken for børn eller ammende alligevel), men ved at ændre nogle vaner, så vi kan få fokus på, hvor priviligerede vi er, på at være sammen som familie eller bruge mere tid på bibel-læsning eller børn. Da det kun var os selv, der skulle faste var det som end let nok - det er lettere at komme på ting, man selv som voksen kan gøre end det er, at finde på ting man kan gøre familie, der også giver mening for børn at være med til, synes jeg. De ting, vi skal gøre, skal ger

Af og til kan man som mor have gevaldigt brug for en ekstra portion tålmodighed, nærvær eller andet. Det kan knibe med selv at blive ved med at hælde godhed og kærlighed ud over de små væsener, der hiver én i blusen eller kalder for 117. gang på 10 minutter - også selvom man elsker dem uendeligt og ville give sin højre arm for dem i andre sammenhænge.  Sådan er det bare. For selvom vi er forældre, så er vi også begrænsede. Forældre er ikke super-mennesker, men bliver også trætte, frustrerede og får ondt i ørene af vrælen, skrål og skrig. Så er det godt at kunne bede en stille (eller højlydt) bøn, tage en dyb indånding og huske på, at der heldigvis er en Far, der også lytter til os og gerne giver et ekstra skub bagpå, når der er brug for det!