Opslag

Viser opslag fra maj, 2010

En gammel kærlighed

Billede
For et år siden oplevede jeg et under. Det lyder så fint at skrive - og måske også lidt mystisk. Det var det nu ikke. Det gik i al sin enkelthed og storhed ud på, at min mormor og morfar fejrede deres jernbryllup - altså, at de havde været mand og kone i 70 år. Det var et lille, stort under; det var ikke stort eller fint, sådan som vi ser i den kulørtepresse eller i nyheder. Det var ikke forgyldt eller bevåget. Det var stille, almindeligt og nærværende. Hele dagen var naturligvis særlig, og forberedelserne også, jo. Men der, hvor det ramte mig, var om aftenen til middagen. Vi var inviteret til tarteletter, steg og is i Lendum forsamlingshus. Du ved, sådan ét forsamlingshus, hvor farverne er retro uden at være moderne, og hvor der er lys ved siden af køkkendøren, der indikerer, hvorvidt taler er tilladte af hensyn til maden eller ej. I den ramme sad vi tæt på 90 mennesker; familie, venner og naboer, omkring Mary og Ingemann - to små, ukendte mennesker, som vi alle sammen stammer

På arbejde med far

Billede