Opslag

Viser opslag fra november, 2014

Ørkensækken fra Godly Play - endelig har jeg syet min egen

Billede
"Der er så store og vigtige ting, der foregår i ørkenen, at vi er nødt til at vide, hvordan det er der." Ørkensækken åbnes, sandet spredes ud mens ørkenens farer fortælles. Ingen går ud i ørkenen, hvis de ikke er nødt til det... Sådan starter alle historier, hvor ørkenen er med i Godly Play. Lige præcis ørkensækken er med til at skabe fornemmelse for det fremmede og samtidig give liv til de beretninger om mødet mellem Gud og mennesker, som er så vigtige for os og vores kristne selvforståelse. I sidste uge syede jeg så min egen ørkensæk og i weekenden havde jeg lejlighed til at bruge den for første gang, da jeg fortalte om Godly Play til en gruppe børnemedarbejdere i København. Min ørkensæk er lavet af en rest møbelstof i en brændt farve - jeg har ingen for i, men det er muligt, det kommer. Den ørkensæk jeg har syet er en smule aflang, og har ikke afrundede hjørner - istedet har jeg bøjet trekanter ind i hjørnene for at få løbegangene til at fungere til snoren.

Nu må du vande høns...

Billede
Jeg fik lov til at betjene A og E. Min lørdag er gået med at være på Børnemedarbejder konference - inspiration, undervisning og networking for mennesker, der arbejder frivilligt eller professionelt med børn i kirker og i kristne organisationer. Dét er spændende at være sammen med andre mennesker, der brænder for at være gode voksne for børn.  Da hønen havde fået vand nok, nøs den på mig.... Der sluttede min betagelse af den en anelse. Udover at have lært om kommunikation og kropssprog, børns hjerneudvikling og det sociale arbejde i Frelsens Hær, har jeg også lært at musik ikke skal tages mere alvorligt, end at det er helt okay at bruge play back med børn. Og at det kan være temmelig sjovt for børn (og barnlige sjæle), at spille på et keyboard med rytmeboks! Jeg har fodret en høne, der var rekvisit til en gudstjeneste fuld af overraskelser. Jeg har taget notater en mass. Og jeg er blevet glad og proppet med gode idéer.  DongDing drikker vand. Makkeren DingDong er blevet