Dig og mig og vi tro

Hvad gør du, når du falder? Ikke i overført betydning, men helt konkret - hvad gør du, hvis du falder over dine egne fødder, på rulleskøjterne, ned af trappen, på et glat fortov? Prøv lige at tænke tilbage på en gang du er faldet, og mærk i din krop, hvilke reaktioner, der gik i gang... Jeg spørger, fordi et tema, der dukkede op i min smågruppe/bibelgruppe/cellegruppe (kært barn har mange navne?) , var forventningen om at rutiner for bøns- og andagtsliv altid stopper igen. Det var ikke nødvendigvis sådan nogen sagde. Men erfaringen af, at man kan finde en god rytme eller rutine (eller bare have gode intentioner om det) som pludselig holder op igen - og at det er en fejl - gik igen. Og jeg kender det godt. Det væsentlige i kristen praksis (og vel egentlig i alle rutiner eller beslutninger) er at begynde igen, hvis du opdager, at du er stoppet op. Men ved du hvad? Jeg er ikke længere så sikker på, at det er en fejl, at vores rutiner eller rytmer ændrer sig. Vores hverdag ænd...

Jeg har før skrevet om , hvordan en samtale med børn får mig til at tænke over tingene. I går kom endnu en af disse samtaler. Da vi hentede Samuel går kom vi til at følges med en legekammerat, der bor ved siden. De to drenge aftalte fluks at lege sammen. Vi voksne fik så besked på, at døren skulle holdes åben, så legekammeraten kunne gå direkte ind og ikke skulle "vente udenfor i to minutter ligesom sidst." Vi voksne mente jo nok, at han - og Samuel - ville overleve sådan en lang ventetid. Mor-klog, som jeg jo er, indførte jeg i samtale: "Det klarer I nok. Det er den slags, der styrker tålmodigheden." I det drengene satte afsted på deres løbehjul råbte legekammeraten over skulderen: "Jeg har ikke tålmodighed. Jeg har hurtighed!" Hold nu op, som jeg kom til at grine. Hans konstatering ramte mig, fordi det så præcist formulerer, hvordan jeg selv har haft (og til dels stadig har) det: Hvis noget skal ske; hvis vi ved, hvad der skal gøres; hvis jeg h...

Den dårlige samvittighed kan veje tungt. Nærmest fysisk kan den hvile på skuldrene eller ligge som en klump i maven. Hvis du kender fornemmelsen er du ikke alene. Særligt forældre er modtagelige overfor den dårlige samvittighed. Det spænder vidt både i alvor og i emne. Jeg mener, der er den dårlige samvittighed over noget, der ikke vejer særlig tungt, og så er der den dårlige samvittighed, som virkelig kan nage én. Emnerne spænder fra den mad, vi serverer for vores børn - eller ikke servere - til mængden af tid foran Ipads eller TV. Det drejer sig om manglende gåture i skoven, skæld ud, nærvær, mulig udsættelse for skadelige kemikalier eller at vi afleverer vores dyrebare børn til "fremmede" i en institution.  Og hvis vi ikke har det dårligt med det vi gør, kan vi få dårlig samvittighed over det vi ikke gør. For vi ved godt, at alle valg vi træffer medfører fravalg.  Det betyder ikke, at vi tror, der kun findes én god eller rigtig måde at gøre tingene på. Snarere...

Af og til kan man som mor have gevaldigt brug for en ekstra portion tålmodighed, nærvær eller andet. Det kan knibe med selv at blive ved med at hælde godhed og kærlighed ud over de små væsener, der hiver én i blusen eller kalder for 117. gang på 10 minutter - også selvom man elsker dem uendeligt og ville give sin højre arm for dem i andre sammenhænge.  Sådan er det bare. For selvom vi er forældre, så er vi også begrænsede. Forældre er ikke super-mennesker, men bliver også trætte, frustrerede og får ondt i ørene af vrælen, skrål og skrig. Så er det godt at kunne bede en stille (eller højlydt) bøn, tage en dyb indånding og huske på, at der heldigvis er en Far, der også lytter til os og gerne giver et ekstra skub bagpå, når der er brug for det! 

Det er søndag, og efter formiddagens gudstjeneste og aktivitet har der nu spredt sig en stille ro. Jeg sidder og skriver med en sovende baby i armene, hører musik, mens den store leger de sin ven, der lige er flyttet ind ved siden af. Jeg kan mærke en dyb tilfredshed sprede sig i kroppen af mig.  Hver dag slutter jeg med at gennemgå dagen og lægge særligt mærke til det, der har gjort mig glad. Det er en god øvelse i at lade det gode, det, der er værd at tale godt om og at elske træde i forgrunden.* Vi gør det samme i aftenbønnen med Samuel med spørgsmålet: Hvad vil du gerne sige tak for i dag?  Jeg tror, det er en god ting for både store og små at øve sig i at lægge mærke til det, der er godt. Det gør os taknemmelige, og taknemmelighed får os til at føle os rige og elskede. Og når vi ved, vi er dét, er det ikke farligt at dele med andre. Hverken legetøjet, kagen eller verden. Hvad er du taknemmelig for lige nu? *se Filipperbrevet kapitel 4. vers 8

Den er lille, lyserød og så endda med glitter.Det er næsten overflødigt, at overskriften slår fast, at bogen henvender sig til piger. Jeg har fået tilsendt bogen  “Bønner for piger " og  har jeg allieret mig med Signe på 9 år,  da jeg ikke selv er bogens målgruppe . Signe har fået bogen med hjem, så hun kan læse den og give mig hendes mening om bogen, der som end også kunne bruges af drenge, hvis det ikke var for farven. Bønnerne er enkle – lette at læse og til at forstå. Hver bøn er sat sammen med en fin illustration, som i sig selv kan sætte tankerne i gang. Alle bønnerne er omskrevne bibeltekster, og hver bøn har en henvisning til teksten i bibelen. “Jeg kunne godt lide bogen,” fortæller Signe mig.   “Der er mange forskellige bønner i. De var okay at forstå, men nogle ting skulle min mor hjælpe mig med. Som for eksempel hvad det betød, at Guds ord er en lygte.” Jeg ville have spurgt Signe, om hun synes, bønnerne i bogen kunne bruges, men det f...

Jeg har det privilegium at være redaktør for Himmel og Jord, som er magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund. I den forbindelse dumper af og til en bog gennem døren til anmeldelse. I foråret kom "Hjertefryd - tanker, der glæder dit hjerte", som jeg også synes, henvender sig til børn og børnefamilier.  Hjertefryd ér virkelig en fryd at sidde med mellem hænderne. Der er tale om en andagtsbog med ganske korte stykker, der ender med et bibelvers og somme tider et spørgsmål til eftertanke. Stykkerne er ikke svære hverken sprogligt eller indholdsmæssigt, så større børn kunne sagtens læse den selv.  Illustrationerne er smukke, farverige og indbydende. Er du et visuelt menneske kunne billederne i sig selv som end være en andagt i sig selv!  Som kristen med baggrund i den metodistiske tradition er noget af sproget om synd og skyld fremmed. Forfatteren Sally Lloyd-Jones kommer - udfra hendes billeder og kildevalg at dømme - fra den kris...

De kommer drønnende over til mig. Indignation står skrevet på deres ansigt; nogle gange strømmer tårene ned over kinderne. Andre gange er det ren beslutsomhed for at få ønsket om retfærdighed opfyldt, der får dem til finde den nærmeste voksne. De når nærmest ikke helt over til os, før ordene begynder at tumle ud af munden - hulter til butler. . Jeg fanger sjældent hele historien - de giver ikke meget mulighed for at stille spørgsmål. Det er ikke altid, jeg får lov til at trøste, og ikke hver gang jeg når at give et råd med på vejen. Så snart ordstrømmen stoppet vender de sig om og løber tilbage til deres legekammerater, nogle gange med råb som: "Nu har jeg sagt det." Eller bare: "Jeg sagde det."  Tilbage til legen igen, forsikret om at alene det, at fortælle en voksen om konflikten er nok til at løse den - eller i det mindste til at få den anden til at indgå et kompromis. Jeg står tilbage med en følelse af forundring blandet med morskab. Jeg bliver b...

Børnekirken har i øjeblikket om Fadervor. Fadervor er så kendt og brugt, at det er let at glemme, at det er en bøn Jesus selv har givet os. Jeg har i hvert fald let ved at tage ordene for givet. Det tror jeg som end også er helt fint; det kan være en styrke at have ord, der sidder på rygraden. Men for at bønnen også skal være inderlig og værdifuld ville jeg gerne give børnene en fornemmelse af, "at her har vi med noget særligt at gøre."  Derfor besluttede jeg at tale om Fadervor som en gave, vi har fået af Jesus.  Det gjorde næste skridt lettere. Jeg ville gerne gøre bønnen visuel for børnene. Det er kendt at børn "hører visuelt" - dvs. at hjernen allerførst opfatter ting gennem øjnene. Ørene kommer først til senere, og selv som voksen er der mange ting, som vi tillægger de ord, vi hører, som vi egentlig opfanger gennem øjnene. Så før ord giver mening giver billeder mening for vores hjerne.  Derfor har jeg lavet en lille pakke med ting, der skal illustrer...

Hvad gør I ud af påsken hjemme hos dig? Jeg ville så gerne, at påsken får opmærksomhed, smag og følelse af at være en stor højtid, så jeg har i flere år ledt efter måder, at markere det på. Efter vi har fået Samuel er det behov blevet større.  Julen er hypet rundt om os, så selvom vi lægger vægt på nogle andre ting end så mange andre, fordi vi fejrer Jesus' fødselsdag og ikke julemanden, så har julen så meget opmærksomhed, at det ikke er svært at gøre den særlig.  Men hvad med påsken? Hvordan gør man den særlig? Der er selvfølgelig en perlerække af gudstjenester i kirken, men der hjemme hvor de store højtider også skal mærkes - hvordan kan man der gøre?   Jeg er faldet over traditionen med at lave en påskehave. Første gang jeg så den var hos  A Holy Experience . Idéen er, at en stor del af den kristne påske fandt sted i en have: Jesus bad i Getsemane, og her blev han taget til fange. Han fik sin grav i en have, og derfor var det også her, opstandelsen fa...

Jeg har fundet følgende blogger bøn, skrevet af andrew jones . Our Father, who lives above and beyond the dimension of the internet Give us this day a life worth blogging, The access to words and images that express our journey with passion and integrity, And a secure connection to publish your daily mercies. Your Kingdom come into new spaces today, As we make known your mysteries, Posting by posting, Blog by blog. Give this day, The same ability to those less privileged, Whose lives speak louder than ours, Whose sacrifice is greater, Whose stories will last longer. Forgive us our sins, For blog-rolling strangers and pretending they are friends, For counting unique visitors but not noticing unique people, For delighting in the thousands of hits but ignoring the ONE who returns, For luring viewers but sending them away empty handed, For updating daily but repenting weekly. As we forgive those who trespass on our sites to appropriate our thoughts without reference,...

Vi er så småt ved at gøre klar til at skulle flytte. Derfor har jeg brugt lidt tid på at samle alle (!) mine gamle dagbøger/notesbøger. Jeg opdagede at jeg siden 1990 har skrevet tanker, digte, citater, bønner og alverdens andre ting ned. Bl.a. fandt jeg bønnen nedenfor igen. Jeg har noteret at den er traditionel, men ikke hvorfra. Synes den er meget smuk og passende her i pinsetiden og forsommeren: O Son of God, hear my prayer: Your Spirit composes the song of the birds and the buzz of the bees. I ask only one more miracle: Beautify my soul. Åh, Guds Søn, hør min bøn: Din Ånd komponerer fuglenes sang og biernes summen. Jeg be'r blot om ét mirakel mere: Gør min sjæl smuk.