Opslag

Viser opslag med etiketten Bibelen

En tanke om praksis: Det kritiske er ikke, at du er stoppet

Billede
Hvad gør du, når du falder? Ikke i overført betydning, men helt konkret - hvad gør du, hvis du falder over dine egne fødder, på rulleskøjterne, ned af trappen, på et glat fortov? Prøv lige at tænke tilbage på en gang du er faldet, og mærk i din krop, hvilke reaktioner, der gik i gang... Jeg spørger, fordi et tema, der dukkede op i min smågruppe/bibelgruppe/cellegruppe (kært barn har mange navne?) , var forventningen om at rutiner for bøns- og andagtsliv altid stopper igen. Det var ikke nødvendigvis sådan nogen sagde. Men erfaringen af, at man kan finde en god rytme eller rutine (eller bare have gode intentioner om det) som pludselig holder op igen - og at det er en fejl - gik igen. Og jeg kender det godt. Det væsentlige i kristen praksis (og vel egentlig i alle rutiner eller beslutninger) er at begynde igen, hvis du opdager, at du er stoppet op. Men ved du hvad? Jeg er ikke længere så sikker på, at det er en fejl, at vores rutiner eller rytmer ændrer sig. Vores hverdag ænd...

Interview: Jeg er grafiktjener

Billede
På hendes værelse hang plakater med ord, hun stadig kan huske. Nu laver hun selv plakater til børneværelser med håbet om, at ordene derpå må blive husket af børn i Danmark, mens pengene for plakaterne hjælper børn i Nordkorea.  Mød Grafikminsteren!  Jeg er grafiktjener  Grafikministerens navn er langt fra tilfældigt, men kvinden bag er ikke interesseret i selv at blive kendt ved navn.   Det er mindre vigtigt, hvem jeg er. Ordet “minister” er fra latin og betyder “tjener”. Jeg tror, vi mennesker er skabt til at tjene Gud. Ordet “tjener” bruges mange gange i bibelen. F.eks. “… den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus.” * Jeg er “grafiktjener” og øver mig i, i min hverdag at se de ting jeg gør som en tjeneste for Gud og min næste.  – Hvad er grunden til, at du netop henvender dig til børn og barnlige sjæle med hang til ord og glade billeder?  Troen går i små sko ...

Lille og lyserød - en bønnebog for piger.

Billede
Den er lille, lyserød og så endda med glitter.Det er næsten overflødigt, at overskriften slår fast, at bogen henvender sig til piger. Jeg har fået tilsendt bogen  “Bønner for piger " og  har jeg allieret mig med Signe på 9 år,  da jeg ikke selv er bogens målgruppe . Signe har fået bogen med hjem, så hun kan læse den og give mig hendes mening om bogen, der som end også kunne bruges af drenge, hvis det ikke var for farven. Bønnerne er enkle – lette at læse og til at forstå. Hver bøn er sat sammen med en fin illustration, som i sig selv kan sætte tankerne i gang. Alle bønnerne er omskrevne bibeltekster, og hver bøn har en henvisning til teksten i bibelen. “Jeg kunne godt lide bogen,” fortæller Signe mig.   “Der er mange forskellige bønner i. De var okay at forstå, men nogle ting skulle min mor hjælpe mig med. Som for eksempel hvad det betød, at Guds ord er en lygte.” Jeg ville have spurgt Signe, om hun synes, bønnerne i bogen kunne bruges, men det f...

Gratis materiale: Gæt en bibelhistorie med emojis

Billede
En emoji kan gøre meget ved en sms. Faktisk så meget, at de fleste af os sikkert ikke kunne tænke os at undvære muligheden for at sætte en eller anden smiley ind i en sms. Eller et stykke kage, et hjerte eller hvad det nu måtte være, der giver beskeden mere liv. Bibelselskabet har lavet fire bibelhistorier med emojis.  Det siger selvfølgelig noget om min fantasi (eller også bare det, at jeg ikke er digital indfødt), at jeg slet ikke havde tænkt på, at man kan bruge emojis til at fortælle hele historier med. Det er der til gengæld nogen hos Bibelselskabet , der har. På deres hjemmeside kan du downloade et dokument med fire bibelhistorier lavet med emojis. Derudover er der også forslag til fire historier, som du selv kan fortælle med emojis. Kan du gætte hvilke bibelhistorier, der er tale om?  Du har måske ikke ligefrem brug for det som undervisningsmateriale, men så brug det som en icebreaker i børnekirken med de større børn, eller bare som en sjov lille...

Fadervor - inspireret af Godly Play

Billede
Børnekirken har i øjeblikket om Fadervor. Fadervor er så kendt og brugt, at det er let at glemme, at det er en bøn Jesus selv har givet os. Jeg har i hvert fald let ved at tage ordene for givet. Det tror jeg som end også er helt fint; det kan være en styrke at have ord, der sidder på rygraden. Men for at bønnen også skal være inderlig og værdifuld ville jeg gerne give børnene en fornemmelse af, "at her har vi med noget særligt at gøre."  Derfor besluttede jeg at tale om Fadervor som en gave, vi har fået af Jesus.  Det gjorde næste skridt lettere. Jeg ville gerne gøre bønnen visuel for børnene. Det er kendt at børn "hører visuelt" - dvs. at hjernen allerførst opfatter ting gennem øjnene. Ørene kommer først til senere, og selv som voksen er der mange ting, som vi tillægger de ord, vi hører, som vi egentlig opfanger gennem øjnene. Så før ord giver mening giver billeder mening for vores hjerne.  Derfor har jeg lavet en lille pakke med ting, der skal illustrer...

Drama til det sidste: Hellig Tre Konger

Billede
Selvom det er lidt sent at dele idéer og links om Hellig Tre Konger gør jeg det alligevel. For selvom julen er ovre med Hellig Tre Konger er det en del af historien om Jesu fødsel, som er dramatisk, og som måske særligt af den grund har godt af at blive fortalt og reflekteret over. (Du kan finde historien i Matthæus evangeliet kap. 2. Brug  evt. på bibelen online. ) I krybbespil er de vise mænds del af historien ved Jesu' fødsel ofte fortalt alene med en stjerne og tre vise mænd - men deres historie gemmer meget mere end det. De vise mænd (Bibelen siger ikke noget om, hvor mange de var) kom, fordi de havde set en stjerne gå op på himlen, som fortalte dem, at en stor konge var født. De følger den, men går op på kongeslottet til Herodes i Jerusalem, fordi de fejlagtigt tror, der er tale om en "almindelig" kongesøn. Det får fatale konsekvenser. Maleark med de tre vise mænd, der følger stjernen. Kong Herodes var en mistroisk mand, som forfærdes ved tanken om en rival...

Nu må du vande høns...

Billede
Jeg fik lov til at betjene A og E. Min lørdag er gået med at være på Børnemedarbejder konference - inspiration, undervisning og networking for mennesker, der arbejder frivilligt eller professionelt med børn i kirker og i kristne organisationer. Dét er spændende at være sammen med andre mennesker, der brænder for at være gode voksne for børn.  Da hønen havde fået vand nok, nøs den på mig.... Der sluttede min betagelse af den en anelse. Udover at have lært om kommunikation og kropssprog, børns hjerneudvikling og det sociale arbejde i Frelsens Hær, har jeg også lært at musik ikke skal tages mere alvorligt, end at det er helt okay at bruge play back med børn. Og at det kan være temmelig sjovt for børn (og barnlige sjæle), at spille på et keyboard med rytmeboks! Jeg har fodret en høne, der var rekvisit til en gudstjeneste fuld af overraskelser. Jeg har taget notater en mass. Og jeg er blevet glad og proppet med gode idéer.  DongDing drikker vand. Makkeren DingDong ...

Den hellige familie

Billede
Den hellige familie - hvad er det, tænker du måske? For mange af os, der er vokset op i den protestantiske tradition af kristendommen, er Jesu' familie som hellig en fremmed størrelse. De fleste af os kender nok bedst Jesus' familie fra de julekrybber, som bliver stillet frem ved jul mange steder. Nogle er så fine, at de ikke er til at lege med og mange består i al deres enkelthed af Jesus barnet i en krybbe, Maria og Josef. Måske er der en hyrde og nogle får. Måske er de vise mænd med. Den hellige familie - Josef, Maria og æslet samt Jesus i krybben. I et rum indrettet til Godly Play har den hellige familie som fokus hele året rundt. Derfor var det en af de ting, jeg fluks bestilte efter  Godly Play kurset i februar . Jeg har bestilt gennem et finsk firma, som laver de smukkeste træ-ting. Tingene er til for at blive brugt og rørt ved - de er gode for øjnene og de er indbydende for hænderne. (Firmaet er her ) Den hellige familie er i Godly Play sammenhæng ikke blot...

Skabelsen - om at prædike på knæene

Billede
Jeg har prædiket i dag - for første gang liggende på mine knæ i midtergangen af kirken. Mange mærkværdige ting har jeg gjort før i gudstjenesterne - fået én til at springe flikflak gennem rummet, børnene har pustet sæbebobler, vi har bedt ved at kaste bolde - og alt det, har gjort at menigheden har en veludviklet evne til at lege og være åbne for nye måder at modtage Bibelen på.  Det er godt, for der sker noget godt med vores hoveder og vores sind, når vi leger. Det er forskerne enige om.  Meningen med at sætte mig på gulvet var, at jeg ville forsøge mig med at bruge Godly Play-tilgangen til at fortælle og udvikle bibelens fortælling. Teksten var skabelsen fra 1. Mosebog, og manuskriptet er ret trofast overfor bibelens tekst i Godly Play, så det er egentlig en genfortælling. For hver dag af skabelsen kommer der et billede frem,og hver dag afsluttes med "Og Gud sagde, det er godt!" (Det er min yndlingsdel af skabelsen, og den, jeg tror, det er vigtigt at lægge mærke ...

Påskehaven

Billede
Hvad gør I ud af påsken hjemme hos dig? Jeg ville så gerne, at påsken får opmærksomhed, smag og følelse af at være en stor højtid, så jeg har i flere år ledt efter måder, at markere det på. Efter vi har fået Samuel er det behov blevet større.  Julen er hypet rundt om os, så selvom vi lægger vægt på nogle andre ting end så mange andre, fordi vi fejrer Jesus' fødselsdag og ikke julemanden, så har julen så meget opmærksomhed, at det ikke er svært at gøre den særlig.  Men hvad med påsken? Hvordan gør man den særlig? Der er selvfølgelig en perlerække af gudstjenester i kirken, men der hjemme hvor de store højtider også skal mærkes - hvordan kan man der gøre?   Jeg er faldet over traditionen med at lave en påskehave. Første gang jeg så den var hos  A Holy Experience . Idéen er, at en stor del af den kristne påske fandt sted i en have: Jesus bad i Getsemane, og her blev han taget til fange. Han fik sin grav i en have, og derfor var det også her, opstandelsen fa...