Dig og mig og vi tro

Ved I hvad der sker, når man bliver forælder til en dreng på 15 måneder? Man lærer lynhurtigt hvor ondt det gør at få tænder!! I den forbindelse har jeg også lært at også jeg besidder den refleks, der gør at mødre griber alt (alt!) der kommer ud af munden på deres barn... I går var vi i Pretoria for at få dansk pas. Det skulle være så fint, og jeg ville virkelig gerne kunne vise billeder frem af ambassaden og os med pas, men de findes ikke på vores kamera - vi havde nemlig for travlt med opkast und so weiter.... De er nu søde på den danske ambassade i Sydafrika, vil jeg så dertil indskyde. Så billedet med flagene er fra Impilo, som er den organisation, der formidler børn til AC børnehjælp fra Danmark. I dag har vi været ved frisøren med Samuel - han er blevet klippet noget så grundigt. Og tog det rigtig godt. Det er første gang jeg har været i en frisørsalon, hvor der på disken udover bogen med aftaler også lå en bibel :-) Derudover nyder vi varmen. I morgen er sidste da

Tak for alle jeres fødselsdagshilsner For første gang nogensinde har jeg holdt fødselsdag i ført sandaler. Aldrig før har jeg kunnet spise picnic udenfor eller plaske i en swimmingpool i anledningen af at blive et år ældre. Men nu har jeg! Hele eftermiddagen brugte vi i Joburg Zoo sammen med den anden familie, som vi har været sammen med de sidste halvanden uge. Og hvis dreng har været i samme plejefamilie som vores. Nok er dyrene mere eller mindre de samme dyr s om i så mange andre zoologiske haver, men det var flot at se dyrene i omgivelser og med træer, som passer til dem. Samuel hyggede sig helt vildt. Dels havde vi hans elskede klapvogn med, og dels er han meget stolt over hans evner ud i gang... særligt op og ned af små trin og bakker. Så han har fået gået rigtig meget. Til aften holdt Jane et mindre selskab med en traditionel Sydafrikansk braii (=grill). Der var dækket flot op i haven med fakler og store lysestager og masser af lækker mad. Ikke nogen dårlig må

I dag blev vi forældre "for real". Det var i dag vi blev idømt et barn på livstid :-) Det var meget stort og rørende. Efter frokost hos Durban childrens welfare tog Duncan, Samuel og jeg i Ushaka marine world - et STORT område med butikker og akvarier og shows med delfiner, sæler og pingviner. En tema udstilling med farlige dyr og et stort vandland. Og ikke mindst adgang til den meget fine strand ved Durban beach front. Vi nød delfin showet sammen med Samuel. Og da han faldt i søvn, så Duncan og jeg fisk fra Sydafrika - det her er virkelig et smukt og frodigt land! En gang må vi tage herned med det ene formål at nyde det! Samuel var meget optaget af hajerne. Og sammen fik vi dyppet fødderne i det store hav. I morgen går turen til Johannesburg. Samuel var meget optaget af hajerne. Og sammen fik vi dyppet fødderne i det store hav. I morgen går turen til Johannesburg land! En gang må vi tage herned med det ene formål at nyde det!

Når vi går på gaden med Samuel får vi mange hilsner. Især afrikanerner hilser og griner - og fortæller os hvor msuk en dreng han er. "He's a looker" sagde en kvinde med tørklæde om hovedet, vi mødte i Spar i går. På vej ned af hovedgaden mødte vi en mand og en kvinde. Kvinden peger på mig og siger "Why you steal this one? Whya you steal?" Åh nej, tænker jeg, mener hun virkelig vi bare stjæler ham fra landet?! Så jeg siger "I don't steal him" Jeg må ha' set forskrækket ud, for hun tilføjer: "Where is mother?" Pyha... "I'm mother" SÅ griner de begge to. Mandan siger med latter i stemmen: "I see - he looks just like you!" Billedet er bare for at bevise at vi er i "de varme lande". Det marts, kl. er 9 om morgenen og vi sveder alle sammen. Har spist frisk papaya til morgen mad og så en flok aber med unger i forgårs. Bli'r det meget bedre?!

Igår var vi en tur ved vandet. Vi bor så fantastisk i Durban, at vi kan gå 500 meter op af vejen, og så er der butikker, hvor vi kan købe mad. To kilometer den anden vej ligger det indiske ocean. Så på gåben kommer man langt omkring. Så i går var det stranden vi besøgte. Det var SÅ dejligt at komme ud at gå en tur. Vi er så heldige at vi følges med en anden familie, som er blevet forældre til en lille dreng på 9 måneder. Det er rigtig godt at have nogen at dele hele opleve lsen med! SÅ med to barnevogne og to sovende børn var vi nede og dyppe tæerne på fiskernes strand. Vi fandt en lille krabbeklo, som blev undersøgt nøje da Samuel vågnede. I går eftermiddags var Anja (den anden nybagte mor) i Gateway shopping center . HOLD DA OP!! Gateway ligger ti minutter fra IDUBE, hvor vi bor, og er den største shopping mall i den sydlige hemisphære! 350 butikker, 70 restauranter og Afrikas højeste springvand. Det var vildt. Og skægt. Det blev til en del køben. To klapvogne kom

I går var vi i Umlazi, hvor Samuel Sipho kommer fra. Der var vi i retten, hvor vi skulle fremstilles for en dommer. Meget mærkelig oplevelse - vi havde vores stiveste puds på, blev vist ind i værelset, hvor vi blev bedt om at tage plads. Der sad vi så i den ene ende af lokalet mens han sad i den anden ende bag et stort skrivebord. Han læste lidt papire, skrev lidt. Talte med vores socialworker, og sagde tak. Og det var så det. Efter turen i retten kørte vi rundt i Umlazi, der er et township udenfor Durban. Det er et meget blandet område på den måde at der er både rige og fattige i mellem hinanden. Dog er der nogle meget fattige områder, hvor husene er små, faldefærdige og intermistiske, hvis ikke de nærmest er skure. Der voksede majs, gik høns og græssede geder. Og der var en fantastisk udsigt helt ud til havet. Efter turen kom Sipho Samuel med os hjem. På billedet sidder han i bar mave og prøver at spise ALT, der var på bordet at få fat i. VÆldig spændende at kunne sidde og grat

Hjemme efter en laang men god dag i den familie hvor vores Sipho er blevet passet på og elsket. MEGET spændende. Dagen startede med samtale med den sagsbehandler, der har fulgt Sipho lige fra starten. Derefter blev vi kørt hen til plejefamilien. Han kiggede på os med store øjne... En smule skeptisk og bestemt ikke én, der bare smider sin kærlighed på hvem som helst. Så vi har sunget, klappet hænder, leget med giraf, med sten, givet mad og langsomt langtsom er vi kommet tættere på. Ligenu sover han i sin egen seng hos plejefamilien. Og vi er ganske blæste i vores hoveder, følelser og krop. Men vi glæder os til i morgen! (Nå jo, her er 27 grader, solskin, udsigt til det indiske ocean og world cup feber)