Dig og mig og vi tro

Der er ting, jeg kalder mig selv, når ingen andre hører det. Nogle gange overhører de det, eller fanger det i tonen jeg snakker på. Så er det de siger "Du er for hård ved dig selv" eller "Er du okay?" eller også griner de og siger de også kan have det sådan med sig selv. Men der er også de ting, som jeg ikke kalder mig selv. Fordi jeg ikke vil være ved det. Fordi jeg ikke har ordene. Fordi jeg ikke kan lide det, de betyder. Der findes en historie om at Jesus møder en kvinde, hvor dem, omkring kalder hende "sådan én". Du ved, på den der generaliserende og nedsættende måde, som vi ind i mellem taler om andre på. Der er ting, jeg ikke kalder mig selv, fordi jeg ikke vil være "sådan én". Men hvad gør man, når man nu er "sådan én"? Kvinden i historien var "sådan én", som de snakkede om. Hun var oven i købet blevet taget på fersk gerning, så der var ingen mulighed for at skjule, glemme eller benægte. Måske havde hun aldrig reg

Weekenden bød på den første børnefødselsdag på den ene side af familien i .... ja, mange mange år. Den lille Andreas bhar været i familien i et helt år. Og han er blevet så stor og glad en lille dreng. Det er godt igen at have små børn i familien - det giver noget helt andet, når vi alle sammen er sammen. Jeg må indrømme at have været lidt spændt på at skulle med til børnefødselsdag. I mens vi har tumlet rundt med vores barnløshed har vi modsat så mange andre vi kender, været så heldige at der ikke rigtigt har været nogle små børn tæt på os. Derfor har vi ikke siddet til børnefødselsdage, hvor vi knapt har kunnet smile, eller været nødt til at melde afbud, for at passe på os selv. Der har været mennesker, der blev gravide , og det har været svært nok. Der kom små mennesker til i menighederne, og det gjorde ondt nok. Jeg tænkte, at det ville være noget andet nu, hvor jeg jo er godkendt til adoption og står på venteliste, og det virkelig kun kan være et spørgsmål om ikke ret lan